Valg af pagaj

Grnlænder på sæljagt

Mange begyndere inden for havkajakroning har ikke særlig fokus på valget af pagaj. Fokus ligger i stedet ofte på havkajakken. Valget af pagaj er ikke desto mindre noget, man som begynder bør lægge vægt på.

Længde på pagaj

Når du er nybegynder, er der især et spørgsmål, der melder sig. Hvor lang skal min pagaj være..

Idealet.

Ideelt set skal pagajen være så lang, at bladet under roningen er helt nede i vandet uden at du læner dig til en af siderne.



Tommelfimgerregel



En god tommerfingerregel.

Du skal stå med flade fødder på gulvet og række dine arme over hovedet. Så skal du netop kunne bøje fingrenes yderste led på pegefingerne ind over pagajen, når pagajen har det ene blad ved dine fødder og det andet ved dine hænder.

Pagajens vægt Bladdesign

Bladet på pagajer til havkajak er ofte asymmetrisk skåret. Det reducerer modstanden ved bladets entring og exit af vandet, og reducerer dermed træthed i håndled og hænder. Derudover er bladet ofte en anelse skålformet for at lede vandstrømmen optimalt rundt om pagajen. Et mere jævnt tag opnås med øget komfort og mindre træthed.


Lavvinklet design

Et design der er optimeret til en lavere rostil, hvor den øverste hånd holdes under skulderhøjde. Det er en afslappet rostil, der typisk bruges til længere roning, da det reducerer belastningen på skuldrene. Teknikken bruges også i kraftig modvind, hvor man undgår at fange for meget vind.

Pagaj typer Højvinklet design.

Et design der er optimeret til en høj rostil med mere agressive tag, hvor den øverste hånd kommer over skulderhøjde. En rostil der typisk bruges til konkurrenceroning over kortere distancer, og som giver høj belastning på skuldrene.

I takt med at mange producenter i dag fokuserer på innovativ udvikling af nye designs og materialekombinationer, og at produktionsmulighederne har ændret sig igennem de senere år, findes der efterhånden mange pagajer, som ligger på grænsen mellem flere forskellige typer.

Derfor er det ikke altid en enkel sag at vælge pagaj, selvom det er et vigtigt valg.

Generelt kan pagajerne inddeles i tre vægtklasser

Tunge. Omkring 1200 gram eller mere. Ofte lavet med aluminiumsskaft og plastikblad. De er relativt billige – ofte fra få hundrede kroner og er meget stærke, nærmest uforgængelige.

Mellemvægt. 900-1200 gram. Lavet af træ eller med aluminiums- eller fiberskaft og plastik- eller fiberforstærket plastikblad. Priserne varierer fra ca. 500 dkr. til ca. 15-1600 dkr. Pagajerne er robuste, men bladet kan skades ved gentagne gange at stikke den i havbunden eller stranden ved start eller afslutning på roturen.

Lette. Under 900 gram. Oftest lavet af kulfiber eller lette trætyper. Priser fra 1500 dkr. og opefter. Pagajerne er stærke, men kan ødelægges ved at ramme bund og strand uheldigt.

Havturpagaj

Til de længere ture på især åbent hav. Karakteriseret ved et smalt og aflangt blad, der matcher en lavere ro-stil, og det er den type jeg bruger. Den karakteriseres ved et smalt og aflangt blad, der matcher en lavere ro-stil.

Materialer

Aluminium og plast

En billig og meget stærk materialekombination. Desværre skaber kombinationen af aluminiumskaft og blade af plast også en relativt tung pagaj.

Da aluminium er en god varmeleder, vil en pagaj i dette materiale også være en kold fornøjelse for fingrene i vinterhalvåret. En pagaj med blade af plast overfører på grund af blødheden i materialet ikke al kraft i et tag direkte til vandet.

Glasfiber

Et lettere og knap så varmeledende materiale. Ikke så stærkt som aluminium og plast, men en del dyrere. En pagaj i glasfiber er mere stiv og vil overføre kraften fra taget mere direkte til vandet

Kulfiber

Let, stærkt og væsentligt dyrere end de alternative materialer. Også rigtig rart for fingrene på de kolde dage. En pagaj i kulfiber er stiv og overfører kraften meget direkte til vandet.

Skivning Skivning af Pagaj

Skivning er forskellen på bladenes vinkel. Det har i mange år været udbredt med en skivning af pagajen på 70 til 90 grader. Grunden til at bladene er skivet er, at når det ene blad bevæger sig igennem vandet, vil den del, som er oven vande, kunne bevæge sig ubesværet igennem luften trods megen blæst.

En uskivet pagaj fanger derimod vinden. I de seneste år er tendensen dog gået mod mindre skivning, og dermed altså et lavere gradtal.

I de seneste år er tendensen dog gået mod mindre skivning, og dermed altså et lavere gradtal.Typisk fra 45 til 60 grader. Der er både fordele og ulemper ved en mindre skivning.

Fordelen er, at risikoen for overbelastningsskader mindskes, og ulempen er, at bladet nemmere bliver fanget i vinden, når man ror.

Skaftedesign Skaftdesign

Et skaft er ofte designet, så det passer bedst muligt til hændernes greb. Det kan være ved ekstra tykkelse af området, hvor hænderne placeres. Det kan betyde, at man ikke skal spænde i hånden for at holde et godt greb om pagajens skaft. Det kan også være i formen af selve skaftet, hvor man skelner mellem 2 typer.

Lige skaft

Det lige skaft er langt det mest udbredte og giver mulighed for at tilpasse håndfatningen uafhængigt i forhold til bredde. Ofte har skaftet en oval form, således at pagajen ligger bedre i hånden. Dette betyder også, at hånden nemmere finder sin rette position igen efter et tag.

Ergonomisk bøjet

Det såkaldte ergonomisk bøjede skaft er bukket på en sådan måde, at hånden bibeholder sin naturlige position i forhold til håndleddet. Det er med til at aflaste håndleddet og sørge for, at trækket med pagajen altid foregår med 90 graders vinkel på bladet i forhold til trækkeretningen, når pagajbladet sættes i vandet.

Bladdesign Blad design

Bladet på pagajer til havkajak er ofte asymmetrisk skåret. Det reducerer modstanden ved bladets entring og exit af vandet, og reducerer dermed træthed i håndled og hænder. Derudover er bladet ofte en anelse skålformet for at lede vandstrømmen optimalt rundt om pagajen.

Et mere jævnt tag opnås med øget komfort og mindre træthed. Lavvinklet design Et design der er optimeret til en lavere rostil, hvor den øverste hånd holdes under skulderhøjde. Det er en afslappet rostil, der typisk bruges til længere roning, da det reducerer belastningen på skuldrene.

Teknikken bruges også i kraftig modvind, hvor man undgår at fange for meget vind.

I takt med at mange producenter i dag fokuserer på innovativ udvikling af nye designs og materialekombinationer, og at produktionsmulighederne har ændret sig igennem de senere år, findes der efterhånden mange pagajer, som ligger på grænsen mellem flere forskellige typer. Derfor er det ikke altid en enkel sag at vælge pagaj, selvom det er et vigtigt valg.

Markedets mange pagajer kan inddeles i 3 forskellige hovedtyper, hvor de både adskiller sig i forhold til design og funktion.

Wingpagajen

Wingpagajen er udviklet til kapkajakroere, men bruges også af mange turkajakroere og nogle havkajakroere.

Wingpagajens styrke er dens store effektivitet, fordi bladets vingeform styrer vandets vandring henover pagajens blad og på den måde også pagajens bevægelse.

Wing-pagajen har et krumt blad, der får pagajen til at bevæge sig i en blød bue væk fra kajakken.

Det betyder, at du effektivt kan overføre kræfterne til fremdrift, og på den måde ro hurtigere end med traditionelle flade pagajblade.

Bredbladet pagaj

Den bredbladede pagaj er en alsidig model, der bruges både til turkajak, havkajak og stort set alle kajakkonkurrencer, hvor fart og kontrol er vigtig.

Bladene på den bredbladede pagaj har forskellige faconer og størrelser alt efter, hvad man bruger den til. Pagajerne er ofte skivet 60 til 70 grader, og er knap så velegnede uskivede på grund af vindmodstand.

Smalbladet pagaj

Den smalbladede pagaj bruges mest af havkajakroere, og den er en af de mest foretrukne pagajer til lange ture. Det skyldes, at bladet er let at trække gennem vandet, og derfor belaster den smalbladede pagaj ikke led og muskler så meget, som nogle af de andre pagajtyper.

Den smalbladede pagaj bruges ofte i kombination med en lav rostil og uskivet eller justerbar skivning, idet det smalle blad ikke yder så stor modstand imod vinden.