DMI sagde 0-2 sekundmeter i middelvind i dag. Så det var en oplagt mulighed at få 60-70 meter under kølen på kajakken. Se videoen og find ud af hvor turen gik hen i dag.


Take a ride with the five??? - Storebælt og bølger

Jacob havde planlagt en tur til Stevns Klint. Med det blæste 10-11 sekundmeter i middelvind, og det var for meget. Men så tog han Buller, Carl, Ebbe og Henrik ud i storebælt.

Der var godt gang i den derude. 8 sekundmeter i middelvind og 1 meter høje bølger, nogle var højere som du kan se på videoen.

Desværre gik batteriet tørt, da vi surfede frem og tilbage på bølgerne flere gange ovre ved Grranskoven, så det må blive en anden gang at det bliver filmet.


En kold morgen -1,0℃ Det er nu 6 måneder siden jeg sidst var i Skælskør Fjord. Så i dag skulle det være. Selvom solen var fremme under hele turen, var der ikke meget varme i luften, selvom temperaturen kom op på +4,0℃ ved middagstid.

Jeg kunne godt mærke på min krop de sidste 5 km hjem, at det var noget siden jeg havde taget en så lang tur. Nu er min gamle krop jo også rundet de 60 år, og det gør det jo nok ikke bedre, men hjem kom jeg da. Turen var på 31,7 km og min gennemsnitsfart var i dag 5,9 km i timen.


Atter en fantastisk dag på havet. Storebælt var næsten total blankt under hele turen. Som pensionist har man mulighed for at tage ud når det passer en. Noget andet er så, at kroppen ikke altid vil som man selv vil.

Ebbe og Carl tog en tur sydpå i dag. Ingen vild padling i dag. Ebbe skal på ferie om 2 dage, og jeg vil ikke have ballade med hans kone :). Stile og roligt. Gennemsnitsfart 6 km i timen. GPS sagde 18,2 km da vi landede i roklubben.


En fantastisk forårsdag. Højt solskinsvejr og næsten ingen vind. Luften var +7,0℃ og vandet +6,0℃ og pigen var? Ja det ved jeg ikke, men den gamle blev helt kåd i det fine forårs vejr, så nu skulle der fyres noget krudt af.

Hvor turen gik hen, kan du se på videoen. Men jeg kan da fortælle at turen var på 19,2 km, og min gennemsnitsfart var 6,6 km i timen. Så der blev brugt lidt kalorier. 1 kg blev tabt på turen, men det ryger desvære nok hurtigt på igen :)