Beklædning til kajak

Lange uldunderbukser, våddragter i neopren. Der er mange muligheder for beklædning til kajakturen.

Årstidernes skift har stor betydning for, hvilken beklædning du skal bruge. Vand køler nemlig 20 gange hurtigere end luft, og derfor kan forskellen på for lidt beklædning og den rette beklædning være flere timers overlevelse på en kold vinterdag.

Det inderste lag til din kajaktur

Få styr på det inderste lag til din kajaktur. Svedtransporterende trøjer og uldtrøjer er essentielle for at kunne holde varmen på vandet.

Tidligere var fleece også et materiale, mange kajakroere brugte på vandet, men det er der stort set ingen, der gør mere.

Uldundertøj kan bruges næsten hele sæsonen, fordi du kan tage det på i et eller flere lag, alt efter hvor varmt eller koldt vandet er.

Uld og svedtransporterende trøjer

Uld rummer mange gode egenskaber, hvad enten du er på tur i kajakken. Uld kan nemlig både køle, når du har det varmt, og varme, når du har det koldt. Derfor er uld meget velegnet som det inderste lag til havkajakroere.

Det gode ved uld er, at det stadig varmer på kroppen, selvom det bliver fugtigt. Det gør almindeligt svedtransporterende tøj ikke. Der forsvinder varmen, og så snart det bliver fugtigt, bliver det ubehageligt at have på.

Tørdragt Hvilken trøje skal du vælge til roturen

Hvis du er fysisk aktiv og skal kunne holde varmen samtidig, så er uld den bedste løsning. Og med uld kan du vælge at bruge et eller flere lag, alt afhængig af hvornår på året, du ror, og hvor aktiv du er.


Neoprendragten

Neopren er et særdeles brugbart materiale inden for kajaksporten. Det beskytter nemlig både kroppen mod det kolde vand og den kolde vind, som de danske vejrforhold oftest byder på.

Derfor er neoprendragten flittigt brugt. Dragtens vigtigste formål er at give længere overlevelsestid i vandet hvis du skulle kæntre.

Den ene type er en våddragt, der er en fuld neoprendragt med lynlås i ryggen.

Den anden er Long John-våddragten, der praktisk talt er en våddragt, bare uden ærmerne.

Værd at vide om neopren

Det er få måneder i Danmark, hvor vandtemperaturen sniger sig over 12-13 grader, og derfor er en neoprendragt en god beklædningsgenstand, når du skal ro i det danske klima.

For at have en beskyttende effekt på kroppen skal neopren sidde kropsnært. For jo tættere neoprenet sidder på kroppen, jo mindre vandudskiftning og mindre afkøling vil der være.

Neoprenet i en våddragt er typisk mellem tre og fem millimeter tykt. Jeg foretrækker en tre mileteer, da jeg kun bruger kun bruger neoprendragten om sommeren, og så vil en fem millimeter blive for varm at have på.

Tørdragten

Tørdragtens vigtigste funktion er at holde dig tør.

Den er noget af det mest sikre du kan iføre dig i kajakken, og særligt hvis du vil ro på åbent hav om vinteren.

Tørdragten holder vandet ude, men den er ikke specielt varm. Så her skal du være opmærksom på at klæde sig på efter vandtemperaturen og tage nok tøj på indenunder tørdragten.

Den rette påklædning under tørdragten

En tørdragt kan for eksempel med fordel kombineres med uldundertøj i et eller flere lag, eventuelt også en hue. Med den rette påklædning under tørdragten kan du forlænge sin overlevelsestid i koldt vand mange gange.

Hold hovedet varmt

Neopren huer Hovedet er det sted på kroppen, hvor vi afgiver allermest varme. Derfor er det ekstra vigtigt at holde sig varm netop her

Selvom det kan virke som en lille beklædningsgenstand, så er det en beklædningsgenstand med stor betydning. Du kan nemlig miste op til 70 procent af din samlede kropsvarme alene gennem afkøling af hoved og hals.

Derfor er huen en ekstrem vigtig beklædningsgenstand at have med sig i kajakken, da varmen fra en hue kan føles som en ekstra trøje, når du er på vandet.

Huen er ekstra sikkerhed på vandet

En hue beskytter både dit hoved og din hals mod afkøling, når du er på vandet i kajakken. Hjernen kræver nemlig en konstant temperatur, men er kun beskyttet af et tyndt hudlag. Samtidig ligger de store hovedpulsårer mellem hjertet og hjernen forholdsvist yderligt på halsen, og derfor er de også meget udsat for afkøling.

Neopren hansker og luffer

Beskyt dine hænder

Beskyt dine hænder

Det er en god idé at beskytte dine hænder, når du er på vandet, særligt i årets kolde måneder.

Handsker og luffer er forskellige måder at beskytte dine hænder mod slid i kajakken, men det er forskelligt fra person til person, hvor stort et behov du har for at holde hænderne varme på kajakturen.




handsker og luffer til kajakken

Neoprenhandsker fås i forskellige tykkelser, hvor de helt tynde som regel består af 1 millimeter, hvilket kun rækker til at beskytte mod køligt vand og vind. De tykkere neopren handsker består også af et ydre vindafvisende lag, og derfor er denne udgave ideel at bruge i vintersæsonen. Jeg bruger rene uldhansker inderst om vinteren og neopren handsker udenpå, men jeg er også noget kuldeskær.

Luffer siges at være gode om vinteren, men jeg kan ikke forliges med dem. De er for bøvlet at bruge efter min mening, så derfor bruger jeg bruger rene uldhansker inderst om vinteren og neopren handsker udenpå.

Vælg det rette fodtøj

Et par gode neoprensko er vigtige, fordi de gør det muligt at gå på jorden både på stranden og ude i vandet, uden at det gør ondt under fødderne.

I de kolde måneder er neoprensko eller støvler vigtige for at kunne holde varmen i kajakken. Samtidig er det en god idé at have et par, der er en lille smule for store, så der er plads til en sok eller sål i, som også hjælper med at holde på varmen,.

Neopren støvler og handsker Hvilket fodtøj skal du vælge.

Der findes to kategorier inden for neoprenfodtøj, nemlig, neoprensko og neoprenstøvler.

Neoprensko holder fødderne varme og bruges om sommeren. Neoprensko beskytter din fod mod sten og muslingeskaller når du træder ud af kajakken.

Neoprenstøvler har en kraftigere sål og yder dermed en bedre beskyttelse end neoprensko. De egner sig godt til havkajakroere, som træder på ujævnt og hårdt underlag, når havkajakkerne skal bæres fra og til land. Samtidig har neoprenstøvler også den fordel, at de holder ens ankler og underben varme, fordi de lukker mere tæt mod våddragtens ben.

Det er en god idé at købe sine neoprenstøvler et eller to numre for store. Så har du mulighed for enten at have tørdragten eller en sok i om vinteren.